Noget utilfreds stormer jeg gennem vinterblæst og sne og mørke. I det ene øjeblik fandenivoldsk og Byron’sk i jagten på naturens kraft og voldsomhed, i det næste kigger jeg mig selvbevidst omkring, for det er da for fan ikke fedt at være vild og himmelstormende hvis der ikke er noget publikum. Jeg keder mig hurtigt og fryser lidt i kinderne, men benene sitrer og utilfredsheden ulmer stadig så jeg bliver ved at stavre afsted gennem provinsen. Vinduer med babuschka-dukker, kvalitetschokolade, sko, mobiltelefoner. Fiskehandleren, dyrehandleren, 1kg guppyer for 100,-. Kebab, 7eleven, dametøj, ungdomsrejser til eksotiske branderter, herretøj, aviser og computere. Så mange ting, og ikke et øje på gaden. Jeg brænder efter mørke norske skove med stilhed og generationer af grannåle under fødderne, efter neon og dampende varmeriste, sitrende storbyliv, andre gader at rase igennem, fyldt med fremmede mennesker igang med deres fremmede liv. Alt andet end det her. Et middelmådigt job i en middelmådig by. Hvad nu hvis jeg slet ikke er så magisk? Nattens tusinde planer hober sig op, trænger sig på, men imorgen står jeg op og spiser yoghurt med müsli, den med nøddeflager, fra Urtekram. Rage, rage against the dying of the light. Fuck this. Imorgen.
